U(ge)oversigt 20

Af: Alfred Winther Groth

U19

FC Roskilde 2 – 2 Thisted FC

18’ 1-0, Lucas Rejnhold Steen

54’ 2-0, Lucas Rejnhold Steen

68’ 2-1, Kasper Hedegaard

86’ 2-2, Kasper Hedegaard

Efter det udslagsgivende nederlag i starten af maj til AB, har U19-drengene haft nogle ustrukturerede kampe, hvor niveauet har været et stykke fra det, vi tidligere har set på sæsonen. Det var også tilfældet i lørdags, hvor de på en ellers flot dag havde alle forudsætninger, for at spille en god omgang fodbold. Men når man mangler slutprodukt og særligt kreativitet på den sidste tredjedel, bliver det straffet. Det blev dyre lærepenge, da et ellers harmløst Thisted-hold blev lukket unødigt ind i kampen og stjal et enkelt point med til det nordjyske.

U17

FC Roskilde 7 – 0 Thisted FC

2’ 1-0, Saif Ahmed

17’ 2-0, Saif Ahmed

27’ 3-0, Levent Bicen

68’ 4-0, Victor Vasquez

71’ 5-0, Anton Nørvang

79’ 6-0, Frederik Druedal Nielsen

88’ 7-0, Frederik Druedal Nielsen

Efter en drømmestart så U17-talenterne sig ikke tilbage, da Thisted fuldstændig tabte pusten efter Saif Ahmed lynmål. I en kamp, hvor der stod FC Roskilde på alt, kunne det lige så godt være blevet til en håndfuld mål mere. Eksemplarisk spil og flotte kombinationer ledte til den ene chancer efter den anden. Særligt målet til 2-0 var forbilledet, hvor et hurtigt sideskift ledte blev efterfulgt af en lækker dybdebold, som topscoreren sikkert afsluttede. Bravo, og tillykke til drengene, der hev en velfortjent og tiltrængt sejr i land.

U17 Future

FB 3 – 3 FC Roskilde

Som det var tilfældet med U19-holdet, så manglede U17 Future-holdet også det sidste slutprodukt. I en kamp, hvor man var hjemmebaneholdet overlegent, kunne det nemt være blevet til en sejr. Men nej. I stedet måtte man nøjes med uafgjort efter at være kommet foran. Mulighederne var der, men kynisme og den afgørende kreativitet udeblev. Det gav værterne blod på tanden – og kostede i sidste ende point.

U15

FC Roskilde 2 – 5 Sundby / Fremad Amager

Med mere end fem fraværende spillere på grund af afbud og skader, var det et noget decimeret U15-hold, der søndag tog mod Sundby / Fremad Amager. Det kunne truppens bredde ikke holde til, hvilket hurtigt viste sig. Oppe foran havde de hvidblusede gæster tre særligt gode mand, som bare var gode. Dem kunne drengene ikke dæmme op for, og med imponerende fysik og seværdig teknik cruisede de gennem et decimeret forsvar.