U(ge)oversigt 16

Af: Alfred Winther Groth

Sidste uge var præget af påskeferie, hvilket betød at, der ikke var mange hold i spil. Men det blev alligevel til pokaldrama og en historisk sejr.

U19

DBU Pokalturnering, kvartfinale

FC Roskilde 3 – 2 FC Helsingør

9’ 0-1

18’ 1-1, Lucas Rejnhold

33’ 1-2

41’ 2-2, Mathias Rehder

96’ 2-3

U19-drengene kunne først gå på påskeferie efter en pokalkvartfinale, hvor FC Helsingør kom på besøg. Efter de seneste uges fine resultater, var det var et hjemmehold i storform, der tog mod de nordsjællandske gæster. En fremragende og smuk kulisse med et Rådmandshaven badet i solnedgangen dannede rammer om et stort drama, der først blev afgjort på allersidste spark. Alle 95 minutter var det et relativt lige opgør, hvor begge mandskaber nettede i første halvleg. Men det sidste minut blev udslagsgivende, da gæsterne i seks minutters overtid fik scoret og ”snydt” drengene for muligt avancement. Heldigvis kan drengene bryste sig af, at de fortsat fører U19 Divisionen, som venter igen i næste uge.

U17

AC Horsens 1 – 2 FC Roskilde

17’ 0-1, Magnus Blixt

23’ 0-2, Benjamin Riisgaard

28’ 1-2, Anton Marcussen

Endelig! I onsdags hev U17-drengene deres første point hjem siden starten af november. Chancerne har været store og pointene tæt på i de sidste par kampe, men det er blevet ved lige ved og næsten. Onsdag kom pointene så – og det med en historisk sejr. På en svær udebane mod AC Horsens blev det nemlig til 1-2. Magnus Blixt bankede bogstavelig talt opgøret i gang, da han fra nogle-og-tyve-meter smadrede bolden op i det fjerneste målhjørne. Selvom Horsens kort inden pausen fik reduceret, så var spillet igen overbevisende og i anden halvleg blev der lukket af, hvilket betød, at drengene igen kunne juble – og den fik ikke for lidt. Aldrig før har et FC Roskilde U17-hold vundet i Horsens, og hvilket tidspunkt at gøre det på!

 U17 Future

Ingen turneringskamp

 U15

Ingen turneringskamp

 U14

Ingen turneringskamp

 U13

Ingen turneringskamp